Motiver til kage print

Hvert billede behandles særskilt og teksten lægges på, med hensyntagen til det enkelte motivs placering og farve. Hvis marcipanprintet skal pyntes med flag, blomster, balloner el. lign. placeres disse også i passende forhold til motiv og tekst – derudover kan de små flag m.m. benyttes til at dække evt. uvedkommende ting på billedet.

Alle motiver, næsten uanset kvalitet, kan bruges til at printe på marcipan. Dog skal der gøres opmærksom på, at jo bedre kvalitet motivet oprindeligt har, des bedre bliver det færdige marcipanprint naturligvis også.

Gode skarpe billeder som ikke er alt for mørke, de små skolebilleder samt gamle sort/hvide fotos bliver som regel rigtig gode. Både papirbilleder og digitale billeder fra dit private kamera er fine til formålet, men vælg gerne et billede hvor hovedpersonen er tydelig og ikke omgivet af alt for mange uvedkommende ting.

Papirbilleder sendes med post til Custom Cake. Der bliver ikke klippet fysisk i billederne, men de bliver scannet ind i computeren og først der bliver de klippet til. Alle papirbilleder bliver returneret sammen med marcipanprintet og tager på ingen måde skade af scanningen.

Digitale billeder og andre elektroniske motiver vedhæftes en mail som sendes til linda@customcake.dk. Elektroniske motiver skal helst være jpg-filer på 200 KB eller derover – mindre kan gøre det, men det går naturligvis lidt ud over kvaliteten.

Alle marcipanprint dokumenteres ved fotografering inden afsendelse og nogle af dem vil blive lagt på denne hjemmeside eller på Custom Cakes facebookside til inspiration for andre.

Ingen marcipanprint, som på nogen måde kan kompromittere en kunde, vil blive lagt på hverken hjemmeside eller facebook. Er du ikke interesseret i at få et billedet af dit marcipanprint vist på hjemmesiden, skal du fortælle os det, så retter vi os til enhver tid efter dit ønske.

Send motiv.
Hvis du har motivet i papirform, sender du det med posten til os. Husk at skrive afsender på!

Custom Cake
Egebjerg Landevej 83, Vesterhede
7250 Hejnsvig.

Hvis motivet ligger på din computer som en fil, laver du bare en ganske almindelig mail og vedhæfter motivet.
linda@customcake.dk

Nu har du gjort din bestilling af marcipanprintet færdigt og i løbet af et døgns tid, skriver vi en ordrebekræftelse til dig pr. mail.

Hvis du er i tvivl om noget undervejs, er du altid velkommen til at ringe til os.